Atter stor dansk aften i Sverige
Tre sejre og en andenplads til Flemming Jensen, to sejre til heste fra Michael Lønborg stald og sejr til Bo Falsig – i øvrigt foran Per Berg Thomsen – jo, det var atter en stor dansk aften i Sverige for de danske farver.
Flemming Jensen førte som tidligere an på sin ”anden” hjemmebane, Åby Travet, idet han i fire starter vandt tre sejre og en andenplads og kørte i alt 116.300 SEK ind.
Vinderhestene var den danskejede Wink Spot (Dream Vacation) samt de svenske Vinnalts Herkule (Love You), der sejrede foran Morten Juul-trænede MT Big Business med Kenneth Haugstad og MT Follow Me (Lindy Lane), mens det blev til en andenplads med Seronora (Muscle Memory), der leverede en meget stærk afslutning, men akkurat ikke fangede Viking America (Viking Kronos) med Lutfi Kolgjini.
Michael Lønborg havde sendt to heste op fra Åby Travet og de plettede begge med Johnny Takter i sulkyen.
Det var Valkyria R Ø K (Varenne) og Happy Days (Dream Vacation).
Michael Lønborgs stald er kommet flot fra start i år med i alt 5 sejre i 22 starter.
Bo Falsig, der i fjor havde sit hidtil bedste år med 35 sejre, er kommet lidt langsommere fra start i år, men tog sin anden årssejr med solide Barfighter LM (Love You) som sejrede uden besvær foran Rocky Bore (Malabar Circle Ås) med Per Bergh Thomsen.
Læs mere om løbene på Åby Travets hjemmeside – klik her