05 jan2012
Atter omsætningsrekord i Frankrig
Det franske spilleselskab, PMU har netop offentligjort sin samlede omsætning for 2011, der viste en fremgang på ikke mindre end 7.3%.
År efter år er der fremgang i det franske spilleselskab PMU, og selv om der i fjor blev givet tilladelse til bookmaker-licenser, så har den øgede konkurrence ikke betydet noget for spillet på heste.
I 2011 nåede omsætningen for første gang over 10 milliarder Euro – eller omkring 75 milliarder danske kroner!
En fremgang på flotte 7.3% i forhold til i fjor.
Det er 14. år i træk at omsætningen i PMU er steget.