Atter 6-cifret V5-gevinst på Lunden
Det lignede et favoritomgang på forhånd, men sådan gik det ikke og blot tre rækker havde den V5-kombination onsdag eftermiddag på Charlottenlund Travbane – de fik hver 127.979 kroner.
En enkelt favorit, et par tredje-fjerde favoritter og så et par gode outsidere – og så blev V5-spilletsvært for de fleste.
Allerede i 1. afdeling fik man et fingerpeg om, hvor det kunne bære hen, da storfavoritten Canterbury Tail med Steen Juul gav sig som førende ind i opløbet. I stedet sejrede en meget tapper Mirelle’s Simoni (Speed Merchant) med Birger Jørgensen.
Derefter overraskende Max Nielsen med Sam Blågul (Jobie Tempest) og allerede efter 2. afdeling var V5-værdien over 1.000 kroner.
I 3. afdeling var der ingen slinger i valsen for storfavoritten Run Winner (From Above) med Steen Juul, der fortsat er ubesejret på Charlottenlund Travbane – nu i fire starter.
Osbourne med Arvid Olsen var den store favorit i 4. afdedeling, men allerede fra start var den ude af billedet med galop.
No Hazmats med Nicolaj Andersen var førende undervejs, men måtte give sig for svenske Waiting Laday (Super Arnie) med Conrad Lugauer, der sejrede sikkert – en vinder til 6 gange pengene.
I V5-finalen, Golden Cup var Steen Juul storfavorit med Cabaret Dream, og d parret var da også snart i spids, men galoperede så umotiveret efter 1400 meters kørsel.
Steen Juul lod Cabaret Dream galopere med indvendigt for Nelly Chap med Arvid Olsen, der tilsyneladende blev forvirret over dette og trak sin hest ud i banen ind i svinget efter dommertårnet.
Arvid Olsen troede helt enkelt at løbet var forbi, og at han havde vundet!
Han vendte Nelly Chap oppe i banen for at køre tilbage på vindercirklen, men kunne så se, at resten af feltet fortsat dystede.
Dommerkomiteen foretog afhøring af Arvid Olsen ligesom man foretog en alkotest, der var negativ.
Ud af det hele kom Opal Street (Wall Street Banker) med Nicolaj Andersen, der sikkert sejrede foran Åekoe Bakkely med Jens Arne Hansen.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||