Årets bedste løb på Lunden
Credit Winner Otto Hallings Mindeløb må betegnes som årets hidtil bedste løb på Lunden, der i eftermiddag igen byder velkommen til nordisk onsdag med start kl. 15.30.
Syv heste med Swept To Victory i spidsen dyster om en førstepræmie på blot 20.000 kroner i hovedløbet, der køres til minde om Det Danske Travselskabs tidligere formand, som stod i spidsen for banen i årene 1942-54. Han blev medlem af bestyrelsen i 1926.
I Hallings formandstid indkøbte travselskabet bl.a. den første startvogn og der blev indført kunstig banelysning, så det blev muligt at køre løb om aftenen. Kort før sin død i 1954 tog Otto Halling endvidere det første spadestik til Lundens store tribune, der blev indviet året efter, hvor man i øvrigt også ændrede løbsretningen fra venstre- til højrekørsel.
Dagens bedste bud på en V5-banker finder vi i 3. afdeling (5. løb), hvor Flemming Jensens Yewish Boko bliver storfavorit. Hesten imponerede i sin første start for Aalborg-træneren og bør kunne løse dagens opgave trods hård modstand med bl.a. L’as Marabout på startlinien. Sidstnævnte jagter sin fjerde sejr på stribe, og hestens ejer og træner føler sig ikke slået på forhånd:
– L’as Marabout har været et lykkekøb for os. Har nu tre sejre i træk. Svært spor især fordi Flemmings hest har en bedre startplads i forhold til da min hest slog den for nylig. Vi har vinderchance, hvis hesten kommer til i løbet, men den har fået mange penge på nakken på kort tid, siger Jan Friis til Travbanen.dk, hvor der som altid er masser af kommentarer til de startende heste.
V5-forslag (600 kr):
1. afd.: 2-3-5-6-7-8-9-10
2. afd.: 1-2-6-7-8
3. afd.: 4 Yewish Boko
4. afd.: 1-4-7
5. afd.: 4-5-6-8-11
I skrivende stund er der en enkelt ændring til dagens løb:
6. løb: 6 In Cap N’Gown udgår
KLIK HER for at downloade programmet.