Arch Madness vs. Lucky Jim
To af USA’s absolut bedste travere, Arch Madness og Lucky Jim, løber i aften ind i hinanden på væddeløbsbanen Harrahs Chester.
Løbet afvikles over distancen 1609 meter, og har $35,000 i præmiesum med halvdelen til vinderen.
Arch Madness gjorde sæsondebut for 14 dage siden. Her vandt han på 1.10,7a/1609 meter. Med tiden 1.09,0 er Arch Madness verdens hurtigste travhest på en 1000-meters bane, og hestens ejere ser meget gerne Balanced Image-sønnen til start i Elitloppet i år. Det samme gælder hestens træner og kusk, Trond Smedshammer. Han vil dog ikke rejse helt til Europa, hvis han ikke tror på sejrschance. Derfor er starten i aften meget vigtig.
Lucky Jim vandt 17 af 18 løb i 2009, herunder Breeders Crown og Nat Ray Trot. Sidste år hesten vandt seks sejre i 12 starter.
Der bliver knald på i aften. Andy Miller mener, at Lucky Jim er bedre end nogensinde.
Startlisten:
1 Four Starz Speed/Yannick Gingras
2 Flex The Muscle/Tim Tetrick
3 Winning Mister/Matt Kakaley
4 Anders Bluestone/Ron Pierce
5 Arch Madness/Trond Smedshammer
6 Lucky Jim/Andy Miller