Arch Madness viste tænder
Arch Madness – arkivfoto
Amerikanske Arch Madness, der i fjor vandt Oslo Grand Prix, nærmer sig storformen og vandt i nat i 1.09.8 på The Meadowlands.
Det var tredje gang i år Arch Madness (Balanced Image) var til start, og den nu 8-årige vallak viste, at han stadig er en af verdens bedste heste.
Efter føring fra start kunne Arch Madness med Trond Smedshammer i sulkyen sejre sikkert i 1.09.8 foran Fountainbleau Volo (Sj’s Caviar) og In Focus (SJ’s Photo) – begge i 1.10.0.
Arch Madness har en stående invitation til at forsvare sin sejr i Oslo Grand Prix i fjor – nu er det op til Trond Smedshammer at vurdere, om han vil sende den gæve traver til Europa igen.
I fjor var Blacktuxwhitesocks (Credit Winner) med Arch Madness i Europa, og da den viste, at formen nu har indfundet sig ved også at vinde i aftes for Trond Smedshammer, så er sagen måske klar.
Blacktuxwhitesocks sejrede sikkert i 1.10.3.