Anders Pedersen til Bjerke
Aalborg-træneren Anders Pedersen tager i dag turen til Norge for at starte Pronto (Legendary Lover K) på Bjerke i aften.
-Pronto er en særdeles fin hest, som gik godt efter pause sidst. Jeg forventer, at hesten er gået frem med løb i kroppen og uden uheld tror jeg på sejr, siger Anders Pedersen til norske RiksToto.
Også Bo Westergaard er til start på Bjerke i aften.
Han starter Paparazzi Please (Yankee Glide) samt Harpers Joker (Andover Hall) og om deres chancer sig Bo Westergaard til sin hjemmeside:
5. løb Paparazzi Please: Har haft en fin træningsperiode, men mangler stadig det sidste i at være helt 100 %. Han stod dog så godt i dette løb at han måtte ud. Møder et par fine heste, men er selv god. Pladschance.
7. løb Harpers Joker: Var fin sidst på Forus og har efterfølgende passet sin træning, som vi har ønsket. Er hurtig fra start og præstationen senest fortæller at hesten er på vej mod topformen. En af flere heste som kan vinde løbet.