30 nov2011
Andenplads til Rubin Bagger
Bo Laursen tog ikke turen til Bjerke forgæves med Rubin Bagger, der blev nummer to og tjente 8.000 NOK.
Sejren gik til outsideren Smashing Amber (Smasher) med Gunnar Austevoll i tiden 1.19,6/2160 meter, mens Rubin Bagger – med Eirik Høitomt i sulkyen – noteredes for tiden 1.20,4/2140 meter.
Morten Juul skulle også have startet Neil Andover og Brezze Rapida, men begge heste var slettet pga. halsproblemer.
Dansk sejr blev det dog alligevel til på Bjerke, idet Hoppe Derby-deltageren Patricia Hastrup (Great Challenger) sejrede for Odd Arne Sagholen i tiden 1.14,3a/1609 meter. Der var 30.000 NOK til vinderen.