Anden sejr i træk til Peanut Butter
Stærk præstation af Steen B. Nielsen-trænede Peanut Butter (Varenne) i V65-spillets første afdeling.
Den svenskfødte 3-årshoppe har været et rigtig godt indkøb for Skive-amatøren Steen B. Nielsen, som endnu engang havde overladt linerne bag Peanut Butter til Bent Svendsen, der efter en rolig indledning gik frem til dødens efter 600 meter.
Torben Jensen bag den førende Lilo Langkjær viste dog at han ville køre spids og i første omgang blev Peanut Butter “parkeret” udvendig. Første kilometer gik efter 1.18,0.
Ind i sidste sving trykkede Bent Svendsen igen på udvendig og Peanut Butter – der havde lidt problemer med travet den første omgang – overtog kommandoen for siden at holde hjem til sikker sejr i rekordtiden 1.17,a/2140 meter.
Rainbow Flashlight sluttede fint af til andenpladsen foran Penny Collector.