29 nov2013
And the nominees are …
Lørdag middag på Dantoto Racing Live offentliggøres navnene på de nominerede profiler ved Hestesportens Galla 2014.
I lighed med de senere år sendes begivenheden direkte på Dantoto Racing Live fra kl. 12.00, hvor Dansk Hestevæddeløbs sports- og udviklingschef (det var det, der tidligere hed DTC’s sportschef) Flemming Sunn vil afsløre navnene på de to- og firebenede profiler i de i alt 21 kategorier.
Hestesportens Galla afholdes lørdag den 18. januar 2014 på Nyborg Strand Hotel. Se mere på www.hestesportensgalla.dk, hvor man bl.a. kan bestille billetter til det store gallashow.