Amour d’Occagnes gav opvisning
Foto Jeannie Karlsson. Kanal 75.
Hollandsk-registrerede Amour d’Occagnes med Christophe Martens var i en klasse for sig i Ica Max Eskilstuna’s Fyreårings test på Eskilstuna tirsdag aften, hvor den vandt helt efter behag foran Wishing Stone med Åke Svanstedt.
Der var lagt op til et opgør mellem Wishing Stone med Åke Svanstedt og Raja Mirchi med Lutfi Kolgjni, men det var Amour d’Occagnes, der løb af med sejren og førstepræmien på 400.000 SEK.
Sikken en hest- sikken en præstation!
Optakten til løbet var dramatisk – under præsentationen begyndte Raja Mirchi at bukkespringe – den var tydeligt bange for det flotte dækken, den havde fået på – og det var kun med nød og næppe, at Lutfi Kolgjini formåede at holde fast i Raja Mirchi.
Lutfi Kolgjini måtte udskifte sulkyen på Raja Mirchi, det var selvfølgelig ikke optimalt.
Da starten gik var flere heste i galop, og en overgang så det ud til Wishing Stone skulle få spids, men så kom Raja Mirchi tromlende fra spor 10 og tog over.
De første 500 meter afviklet efter 1.13 – men så blev der pullet op,
1.16.3 på kilometeren – og 1.16.1 på 2000 meter – og her var Amour d’Occagnes for længst gået op udvendigt for Raja Mirchi.
Med 550 meter tilbage bad Christope Martens Amour d’Occagnes om at spadsere – og Raja Mirchi havde ikke noget svar! Og den galoperede kort efter som en slået hest..
Åke Svanstedt fik trukket WisihingStone lidt snært ud foran Haraldhino med Ôrjan Kihlström og forsøgte at optage jagten på Amour d’Occagnes, der imidlertid var over alle bjerge.
Amour d’Occagnes sejrede sikkert i 1.14.3a/1640 m – Wishing Stone nummer to i ærbørdig afstand, mens Haraldhino blev nummer tre.
Det var Amour d’Occagnes første start siden den vandt på Copenhagen Cup-dagen i Lunden – og det var bestemt en præstation med mersmag.
Amour d’Occagnes er efter den franske hingst Diamant Gedé og den tyske hoppe, Naomi November – hun er efter Viking Kronos og ud af en helsøster til Hambletonian-vinderen Prakas.
Amour d’Occagnes er født i Normandiet hos den franske opdrætter, Philippe Joyeux, men på grund af de franske stambogsregler kan han ikke indregistrere afkom efter Naomi November i Frankrig – han har tidligere indregistreret hendes afkom i Sverige.
Og Amour d’Occagnes – den kommer vi til at høre meget mere til!!