Amerikanske tophopper til Europa
Crys Dream
To af Nord Amerikas bedste 3-årige hopper i 2011 fortsætter karrieren i Europa
Inden for kort tid ankommer Crys Dream og Iron Lady – begge har Taurus Dream som fader – til et af Jean Pierre Dubois’ træningskvarterer i Frankrig med henblik på at fortsætte væddeløbskarrieren i Europa i 2012.
Crys Dream, der indtil en mystisk dopingsag slog den ud af kurs i juni måned så ud til at være nærmest en over-hest, har tjent 1.262.068 dollars, sat vinderrekord 1.10.5 og vundet 13 ud af 21 sejre. Blandt hendes seks sejre i 2011 har været løb som The Elegantimage Stake, forsøg til Hambletonian Oaks og Matron Stakes og herudover topplaceringer som andenplads i Breeders Crown samt tredjeplads i Hambletonian Oaks.
Iron Lady slog sit navn fast ved en meget sikker sejr i et forsøg til Hambletonian Oaks og vandt siden American National. Hun har vundet 9 sejre i 27 starter, sat rekord 1.10.6 og tjent 190.297 dollars.
Begge hopper er opdrættet af Jean Pierre Dubois canadiske stutteri, Reve Avec Mo,i og Dubois er fortsat delejer i de to hopper.
Crys Dream, hvis første store opgaver i 2012 bliver Drottninge-pokalen på Åby Travet, ejes endvidere af samme kreds, som købte sig ind i Wishing Stone, nemlig Deovolente Farm, TLP Stable og Jerry Silva, mens det kun er Jerry Silva og hans hustru, Theresa, der er med på Iron Lady.
Faderen til de to hopper, Taurus Dream skal i øvrigt opstaldes på Valneviken i Sverige i 2012 efter at have virket i canadisk avl i 7 sæsoner.