03 dec2013
Amatørkusk udelukket en måned
Amatørkusken Jan M Rasmussen blev mandag aften udelukket en måned samt idømt en bøde på 1.000 kroner for at have taget linerne i en hånd og brugt pisken.
Forseelsen skete i mandagens 5. løb på NKI Racing Arena i Aalborg, hvor Jan M Rasmussen kørte sin egen Pick’N Roll.
Pick N Roll sluttede stærkt af ude i sporene til en andenplads bag den suveræne Toto med Christian Lindhardt.
Dommerkomiteen havde imidlertid spottet, at Jan M Rasmussen i sine bestræbelser for at nå frem til en topplacering, havde taget linerne i en hånd, og idømte ham en bøde på 1.000 kroner samt en udelukkelse fra den 9. december og til og med den 7 januar.