Alvena Pele tog skridtet op i eliten
I aftes sejrede 5-årige Alvena Pele (s) på Solvalla i toptiden 1.12,1a/1640 meter. I det slagne felt var Elitloppsvinderen Iceland.
Dermed tog Alvena Pele skridtet op i eliten, og måden Dream Vacation-sønnen vandt på, var besnærende. Alvena Pele åbnede de første 500 meter efter 1.08, fik siden dæmpet til 1.12 kilometeren, og vandt siden overlegent.
Iceland var dog klart godkendt. Elitloppsvinderen fik en hård tur i tredje spor rundt første sving, og blev siden bakket af til fjerde par udvendigt. På modsatte langside knækkede feltet over, og han måtte selv af sted i tredje spor uden ryg. I opløbet holdt han farten bedst af alle, og tog andenpladsen i 1.12,3.
Det var første gang, Alvena Pele mødte eliten, og hvis han fortsætter udviklingen, er det bestemt ikke utænkeligt, at vi får hingsten at se i Elitloppet og/eller Copenhagen Cup.
I fjor kæmpede han ved flere lejligheder mod bl.a. Select Yankee (us), Sebastian K (s) og Juggle Face (s). Det blev i alt til ti starter, der indbragte 993.380 SEK.
Nu har Alvena Pele også lært at “flytte skøjterne” fra start, og med hingstens store styrke bliver han ikke let at plukke ned udvendigt fra.
Alvena Pele har gjort 38 starter. Han har sejret 12 gange, og vundet over 2 millioner SEK.
Spændende fortsættelse venter …