Træner dømt for at spille sig selv
Svensk Travsport har besluttet at dømme Jan Jönsson til en bøde på 10.000 SEK. for at spille på sig selv.
Fra Jönssons registrerede konto hos spilleselskabet ATG fandt man spil på hesten Beauty Class, da han kørte den til sejr den 7. februar 2011. ATG har besluttet, at dette spil er ugyldigt, og ikke er berettiget til fortjeneste. Ej heller tilbagebetaling af tidligere indsatser.
– Folk, der driver eller træner en hest, der starter i et løb, må ikke alene eller som aktører spille i det aktuelle løb. Overtrædelser af disse regler ser vi meget alvorligt på. Det handler om tillid til sportsspil, og derfor gennemgik vi sagen i vores reglementskomite, siger Svensk Travsport generalsekretær Ulf Hornberg.
Træner af hesten er Mary Matthews, der er samlevende med ejeren og kusken Jan Jönsson.
Efter løbet den 7. februar stod det klart, at der fra Jönssons ATG-konto var spillet på Beauty Class og Jan Jönsson.
Jan Jönsson har oplyst, at hans søn og dennes ven – med Jan Jönssons samtykke – brugte ATG-kontoen til en række forskellige spil på Beauty Class. Jönsson forklarer også, at hans søn spillede på kontoen et stort antal gange tidligere – fordi sønnen ikke havde sin egen konto. Blandt andet har sønnen ofte spillet V75 på kontoen. Jan Jonsson har også erklæret, at han ikke vidste, at det ikke er tilladt at lade andre folk spille i hans navn, når han deltager som kusk i et løb.
Uanset hvem der gjorde indskuddene, er det kontohaverens ansvar, at spil ikke er i strid med ATGs væddemålsregler for svensk travsport. Da Jan Jönsson er kontohaver, og spillene er registreret på hans ATG- konto, er det en overtrædelse og i strid med § 42. Jan Jönsson skal derfor betale en bøde fastsat til SEK. 10.000.