Ældste biografgænger?
Mon ikke ægteparret Aase og Erling Grotkjær er nogle af de ældste biografgængere der i aften skal se Tarok-filmen i Horsens.
Det er Lene Holmer, der fortæller:
– Min gamle far, tidligere amatørkusk, nu 88-årige Erling Grotkjær og fru Aase har vi inviteret i biografen – og det har de ikke været i mange, mange år.
– Det bliver spændende, siger Lene Holmer.
Inden filmen vil Jørn Laursen, instruktøren Anne Grette Bjarup Riis samt producenten Regner Grasten fortælle om baggrunden for filmen.
Filmfolkene har i øvrigt haft et hårdt dagsprogram, der blev indledt i morges med interview ril Randers Amtsavis. Derefter direkte i lokalradioen Radia Alfa.
Så gik turen til Viborg, for at medvirke i Radio Viborg. Videre til Herning, hvor filmen vises i eftermiddag. Interview med Herning Folkeblad. Derefter til Silkeborg, hvor filmen vises som en tidlig aftenforestilling og endelig til Horsens.
Og det er ikke slut endnu, for så går turen til Aarhus, hvor filmfolkene skal introducere Tarok-filmen i to biografer – sidste gang klokken 21.30.