Åby: Nico Åland tæt på sejr
Nico Øland med Jeppe Juel lavede en fin præstation i 8. løb på Åby Travet, hvor den trods hårde spor i opløbssvinget kun var slået til andenplads efter målfoto.
Nico Øland (Rudolf le Ann) kom lidt trægt af sted og kom til at sidde i fjerdepar udvendigt. Ned ad sidste langside gik Jeppe Juel med i angreb, og parret fik tredje spor opløbssvinget rundt.
Nico Øland afsluttede glimrende, men fangede akkurat ikke Yesterday Weather (Revenue), som havde fået en dejlig rejse i vinderhullet og via open stretch skød frem i opløbet.
De fik begge noteret samme tid 1.13.8a/1640 m – der var 20.000 SEK i andenpræmie til den Arne Normann-trænede hest.
Opdrætter Bo Jondahl, Breedteam 2000 kunne glæde sig over sit opdræt, Outstanding Night (Credit Winner) der vandt en meget sikker sejr for Bjørn Goop i 1.16.0/2140 m – præmie50.000 SEK.
Jockey Kenneth Andersen fik placeringer med hjem – Oscar Halbjerg (Ride the Wave) var meget tapper fra dødens – ja, den lignede en vinder i opløbet, men var træt op mod mål og blev nummer fire i 1.16.0a/2140 m – præmie 5.300 SEK.
Med New King (Silver Pine) blev det til en femteplads i 1.15.1a/1640 m – præmie 5.000 SEK.
Endelig blev det også til en femteplads for Kenneth med Pirat Viva (Great Challenger) i 1.18.4/2140 m – præmie 2.500 SEK.