Åbent Hus under forberedelse
Dansk Hestevæddeløb arbejder for øjeblikket med et Åbent Hus-projekt, der skal give publikum mulighed for at få et indblik i trav- og galopsportens verden bag kulisserne, erfarer Travservice.dk,
– Vi er langt fra færdig med planerne, siger Henrik Friis, direktør i Dansk Hestevæddeløb.
– Det er tanken, at der skal være Åbent Hus – ikke blot på væddeløbsbanerne, men også ude hos trænerne, så der er meget, der skal koordineres.
Tidligere har provinsbanerne har stor succes med Familiedage med Åbent Hus, og nu er det altså tanken at inddrage træningscentrene i projektet.
I England har man bl.a. i væddeløbsbyen Lambourn haft stor succes med et lignende arrangement.
Spændende er det så at se, hvordan Dansk Hestevæddeløb vil markedsføre et Åbent Hus-arrangement så man når ud til ikke blot de perifere trav-og galopinteresserede, men også til et nyt publikum.