Åbent Hus på Stutteri Shadow
Lørdag den 16. april kl. 13.00 inviterer Anette og Niels Jørgen Jensen, Stutteri Shadow i Vrå i Nordjylland til Åbent Hus.
– Vi vil gerne indbyde travinteresserede til en interessant eftermiddag, hvor vi vil præsentere vor nye staldbygning, der indrettet med størst mulig tanke på hestenes velbefindende med masser af lys samt halvdøre, samt en velfærdsbygning, hvor vi bl.a. kan tilbyde gæstende hesteejere mulighed for overnatning, siger Niels Jørgen Jensen.
– Til Åbent Hus-arrangementet får vore besøgende også lejlighed til at se de avlshingste, vi har opstaldet på stutteriet. I år er velkendte Hamble Crown ny i vor samling, der også omfatter The Liquidator, Leonardo Grif og Cosmic SJ.
– Som noget nyt har vi i år indført, at der ikke er nogen booking-afgift på de hingste, vi tilbyder – det være sig såvel de opstaldede som hingste på frost eller transportsæd, ligesom vi har indledt et tæt samarbejde med dyrlæge H. C. Sørensen, der er en af Danmarks førende eksperter på heste-reproduktionsområdet. Desuden er der gratis follikelkontrol og inseminering på alle vore opstaldede hingste.
– Nyt er det også, at vi har sat prisen ned på flere hingste – bl.a. så koster Andover Hall-sønnen The Liquidator i 2011 blot 0 + 12.000 kr.
– Blandt de besøgende trækkes lod om en gratis føl-afgift ved en af vore opstaldede hingste, slutter Niels Jørgen Jensen, der håber, at mange har lyst til at aflægge stutteriet et besøg lørdag den 16. april.
Læs om Stutteri Shadow på www.stutteri-shadow.dk