10 mar2011
Åbent Hus hos Aage Munk
Åge Munk, Tværvej 7 i Rønne holder lørdag den 12. marts kl. 14.00 Åbent Hus, hvor avlshingsten Deliberate Speed fremvises.
Alle interesserede er velkommen til at komme at se den hurtigste, mest vindende og mest velmeriterede avlshingst, der nogensinde har stået på Bornholm.
Deliberate Speed fik rekord 1.10,0 og tjente 3,5 mill. kroner. Hingstens afkom har vundet over 30 mill. kr.
Der vil ved arrangementet blive serveret lidt godt til ganen og udover at se Deliberate Speed, vil der være rig lejlighed til at få en snak med andre travinteresserede.