Aalborgspiller vandt 247.006 kroner
Stemningen nåede store højder i Pit Stop på NKI Racing Arena, da størrelsen på V5-gevinsten ved løbene på Charlottenlund Travbane blev kendt – en af stamgæsterne havde nemlig ramt den rigtige kombination.
Her er en mand. Han er glad!
Han var den ene af de to spillere, der i eftermiddag løste den rigtige V5-kombination på Charlottenlund Travbane.
Gevinst 247.006 kroner.
Dan ”Maler” Christensen havde spillet en kupon til 500 kroner, hvor han stod ugarderet på Sjango Cross med Birger Jørgensen, der vandt 4.afdeling.
I 5. afdeling havde Christensen afkrydset 1-2-6-8-11 og havde således de tre første heste over mål på sin kupon.
8 Senor Messi, 6 Speedy Sus og 11 Moyen Age
Vinderen Senor Messi var den bedste han kunne få ind, idet den som nævnt gav 247.006 kroner, mens Speedy Sus ”kun” havde givet 72.481 kroner.
Havde Moyen Age vundet havde gevinsten været 224.790 kroner.