03 mar2011
Aalborg var først over 200 anparter
Tidligere på ugen meddelte Billund Trav at de formentlig var den første bane, der havde solgt 200 anparter i den lokale Danmarkshest, men NKI Racing Arena nåede faktisk dette antal allerede den 23. februar!
– Det går rigtig godt med salget af anparter. Derudover kan vi fortælle, at vi er meget tæt på at købe en hest, som vi håber på lykkedes her ultimo denne uge, siger direktør Michael Korfitzen.
NKI Racing Arena Aalborg afvikler lørdag d. 26. marts årets første “sociale lørdag” med bl.a. hingstefremstilling og auktion, som man kan læse mere om i programmet til den kommende løbsdag – KLIK HER for at downloade programmet.