Aalborg sætter punktum
I eftermiddag køres årets sidste løbsdag på danske væddeløbsbaner – det sker på NKI Racing Arena i Aalborg, hvor der afvikles et program på 10 løb med start klokken 15.00.
Dne tidligere start indikerer, at der er Nordisk Spil til løbene, og der er såvel et V5-spil som et V4-spil i spiludbuddet.
Flemming Jensen er sikker på at vinde sit 10. trænerchampionat med 34 sejre mod Jeppe Juels 23 – Flemming Jensen vandt sit første trænerchampionat i 1996.
Derimod er intet afgjort blandt jockeyerne, hvor Kenneth Andersen er førende på flere andenpladser end den unge udfordrer Jeppe Rask
Jeppe Rask ser ud til at have de bedste muligheder for at øge sin sejrstal i eftermiddag og dermed sikre sig championatet, idet han kører bl.a. The First Time og Rebus.
Hos amatørerne er Frank Sørensen i spids med enkelt sejr foran Søren Klitgaard, og da Frank Sørensen har topchance med To You ender championatet nok hos ham.
Frank Sørensen har vundet amatørchampionatet re gange tidligere, nemlig i 1995, 2001 og 2006.
Montechampionatet tager Anette Uglebjerg sig af foran Sabina Gammelgård.
Du kan downloade baneprogrammet på dette link – klik her