Aalborg melder sig igen
Efter fredagens Åbent Hus-arrangement er der atter løb på NKI Racing Arena i Aalborg i aften, hvor man byder på et program bestående af 9 travløb – men herudover afvikles der fire Prøveløb.
Søren Aaen har indhentet kommentarer fra kuske og trænere dem kan du se nedenfor, og baneprogrammet kan du downloade fra dette link – klik her
Træner/kuskekommentarer mandag d. 25/6
1. Løb:
3 Rappe Game: Sad faktisk fast sidst jeg kørte, og jeg tror hun havde gjort op om sejren den dag. Hun har fordel af autostart, men virker så til gengæld bedre i Århus. Hun er hurtig fra start og kan få en god position, outsider. (Rene Kjær)
5 Shogun Østervang: Udgik efter opvarmning sidst da han var hovøm. Var ellers behandlet op til den start og skulle have været bedre. Har god fart, men er desværre noget ustabil. (Kenneth Andersen)
6 Samson: Er en meget fartfyldt hest, som dog kan have lidt temperaments problemer. Han har trænet godt en periode og virker klar. Holder han sig i trav, kan han være med på stregen, men der er chance for galop. Outsider. (Peter Jensen)
7 Secret Guy: Gik godt i prøveløbet og virker som en fornuftig hest. Sporet er dårligt og det trækker noget ned. Han kan omkring 1.18 og så må vi se hvor langt det rækker. (Anders Pedersen)
9 Sanne L M: Var slidt i hovene sidst og derfor kom galoppen. Han har fået sko på til i dag og er en fin hest som jeg mener, bør være en god chance. (Allan Kristensen)
10 Sounds Perfect: Har trænet rigtig fint og virker som en fornuftig hest. Sporet er selvfølgelig håbløst, men jeg tror alligevel han vil være med fremme i afgørelsen. (Kenneth Andersen)
11 Simply The Best: Troede jeg skulle ud og vinde løb her efter et par gode indsatser i de første starter, men det satte startsporet en stopper for. Det er en fin hest som jeg tror rækker langt på sigt, men sporet trækker som sagt noget ned i dag. (Kent Friborg)
12 Rambo Neergård: Godkendt i fejlfrit prøveløb, men spænder sig stadig i løb. Vi er tilfredse med fejlfrit løb og lille præmie. (Henrik Lønborg)
2. Løb:
11 Mia Staldren: Holder bedre form end de sidste resultater viser. Jeg synes hun står lidt hårdt i forhold til heste som kommer med gode resultater i monte. Flasker det sig kan hun være en lille triochance. (Kent Jokumsen)
12 Priorat: har overrasket meget efter ankomsten til Danmark og vist sig som en ganske ok hest. Han har prøvet monte i Sverige tidligere, men er svær at vurdere. Går han som i sulkyløb bør han være en triochance. (Leif Nørbak)
13 Kennedy Star: Blev forkert for sidst i Skive med flere omstarter. Han står også noget hårdt i forhold til de sidste resultater synes jeg. Han er hurtig fra start og finder de plads indenom kan han være en lille triochance. (Kent Jokumsen)
3. Løb:
1 Jesper Wheelwood: Savner tydeligvis sin far i sulkyen. Han træner godt og med god puls og han er fin på dagens distance, fejlfrit er han med helt fremme. (Fini Hjulskov)
3 Odin Rush: Har været slettet fra en tiltænkt start pga. dårlig hals, men virker fin igen nu. Jeg kører mod spidsen og rammer vi den skal det være en fornuftig vinderchance. (Jeppe Juel)
5 Robin Merc: Kommer tilbage efter lidt pause og det bekommer ham normalt vel. Morten har frisket ham lidt op i pausen og han er stadig en god hest, selvom han er en ældre herre. Er hurtig fra start og en oplagt triochance her. (Rene Kjær)
4. Løb:
1 Racing Globe: Galopperede en fremskudt placering væk senest, og virkede i fin form. Sporet er godt og han er hurtig fra start, god chance. (Knud Mønster)
3 Pretty Rosie: Har været slettet grundet kolik, så jeg tvivler lidt på formen. Burde ikke være noget for spillerne, men den kommer til at sidde fint fremme, da der ikke er så mange fra spids. Så? (Henrik Lønborg)
5 Oberon: Er netop handlet til stalden og har gået et par enkelte arbejder. Vi prøver med en ny balance og kører et indvendigt løb her første gang og ser hvad det kan blive til. (Kenneth Andersen)
6 Sussie Holmager: Galopperede sidst og vi prøver ny balance i dag. Hun har tidligere gået pæne løb og formen virker ok, præmiechance. (Kenneth Andersen)
7 Rex Hellebjerg: Gik godt senest efter startgalop, men er normalt ellers en stabil type. Med lidt held undervejs er det en vinderchance. (Anders Pedersen)
9 Run NKI Aalborg: Har vi forsøgte et par gange i Århus uden det har virket 110% Han træner normalt og holder jævn god form. Han er den typiske outsider type, som vinder løbet hvis han rammer den rigtige dag.(Kent Friborg)
10 Sigma Vang: Gik godt senest på Åby, hvor hun havde bedste tid i løbet. Hun gør hvad hun kan, hver gang og fortsætter med at udvikle sig i træningen. Burde vinde et løb, som dette.
5 Løb:
2 Ritmo P D: Gik pænt i sin første start som blev en forkørt forestilling med mange galopperende heste. Har været fin i træning efterfølgende, og det er en vinderchance her. (Gordon Dahl)
4 Running Spin: Løber urutineret og dummer sig ved at søge mod udgangen på staldsiden. Han har ganske god kapacitet og opfører han sig pænt er han med helt fremme. (Allan Kristensen)
5 Pandora T: Hurtig type som har været noget uheldig de sidste par starter. Er hurtig fra start og jeg satser på at køre til spids og slippe til en af løbets større chancer og så tager hun en fornuftig præmie. (Kenneth Andersen)
7 Razzmatazz D: Er i bund og grund en ganske ok hest, som desværre var noget uheldig i sidste start. Sporet er dårligt, men formen er rimelig, triochance. (Anders Pedersen)
9 O’bo Vang: Fik endelig en fortjent sejr sidst, men er stadig meget ustabil. Det er en besværlig type, som dog har et godt væddeløbshoved og kæmper hvad han kan, typisk outsider. (Jeppe Juel)
10 Olga Muniz: Holder fortsat fin form, uden hun er hårdt trænet, da vi passer på temperamentet som kan være lidt specielt. Flasker det sig undervejs og hun får de rigtige positioner kan hun dukke op i trioen. (Kurt Larsen)
13 Only Hall: Har på ny fået håbløst spor og sætter e stopper for optimismen. Var ok senest på upassende distance. Skal køres indvendigt og håbe på en lille præmie. (Kenneth Andersen)
6. Løb:
4 Pina Colada: God hest som fik det lidt for hårdt senest på 2500 meter. Han er blevet mere fornuftig og tåler nu at gå i ryg også. Han er selvfølgelig kommet lidt op i klasserne, men jeg syns altid han skal være en vinderchance. (Christian Lindhardt)
6 New Hill: Gik pænt sidst uden at få præmie med hjem på ny rekord. Han virker på vej frem efter vi har behandlet ham for mavesår, lille triochance her. (Iwan Christensen)
7 Racing Carmody KK: Minus med lukket spor da han er meget hurtig hjemmefra i voltetart. Han er stærk og reel og en ret fin hest i sin klasse, han har været lidt uheldig i de sidste par starter og han skal med på alle V5 kuponer. (Rene Kjær)
8 Photo Gardenia: Gik godt sidst og jeg troede jeg havde styr på løbet, men blev slået i sidste skridt af en rygkørt hest. Formen på top og vinderchance igen. (Henrik Lønborg)
9 Asleigh’s Legacy: Hun har gået godt på det sidste, men tabte en sko senest på Sørlandet og deraf galoppen. Hun gik godt sidst hun var i voltestart i Billund, og jeg tror hun er en sjov luring her. (Anders Pedersen)
7. Løb:
1 Owens: Har været en tur på Lunden, hvor den skuffede lidt. Så dog aldrig luft og måske derfor, den ikke var så kamp ivrig. Første gang på rejse også. Indtil det modsatte er bevist er det en vinderchance. (Henrik Lønborg)
2 Razor Shadow: Gik pænt fra dårligt spor sidst og har været godt gående i en lang periode. Han er inde i en god udvikling og fra godt spor tror jeg han er med fremme igen. (Gordon Dahl)
4 Pride Lendalund: Var svag sidst og er gået igennem efter den start, uden at vi fandt nogle fejl. Derfor starter vi igen og den er med der fremme. (Henrik Lønborg)
9 Radisson: Blev det helt forkert for senest efter en mindre løbspause. Han har trænet ok siden og virker i fin form. Anden række kan altid givet lidt problemer, men jeg tror han er mellem de tre første igen. (Jeppe Juel)
12 Puccini Østervang: Blev generet i første sving sidst, så glem den start. Har form og fart til at kunne tage den sidste trioplacering, med lidt held.(Henrik Lønborg)
9. Løb:
1 Lazio: Har fået et rigtig godt tilbud her, måske det bedste længe. Taktikken er at hold et godt jævn tempo hele vejen og se hvor længe det holder. Han kommer med aftrækkelig ørehætte denne gang, god vinderchance, sikker triochance. (Mads L. Andersen)
7 Malaco Baunehøj: Malaco har trænet stille og roligt op til starten på mandag, men han virker til og være i fin form og distancen er et plus men står med 80 meter og det er altid svært. Vi vinder ikke, men håber og få penge med hjem.