Aalborg-auktion: Præsentation 11-20
Frem til Aalborg-auktionen lørdag den 14. september vil vi her på travservice.dk gennemgå kataloget således at du måske får lettere ved at finde din næste hest. Kommentarerne er subjektive og skal opfattes som orienterende.
11. Avenue of Love – hoppe ved Love You – Stay with Us
Moderens første afkom – hun er efter Andover Hall og ud af en Valley Victory-hoppe. Avenue of Love repræsenterer således nogle af de mest hotte blodlinjer i verden. Faderen Love You er Europæisk Hingstechampion de to seneste år.
Video – klik her
12. Livi Keepsake (S) – hoppe ved Rite on Line – Global Lovely
Rite on Line har pt stor success med V75-hesten Harry Haythrow 1.09.7. Bemærk at Livi Keepsake er svenskregistreret og kan opnå en præmie på 20.000 SEK (tilfalder ejer) ved at gå Premielopp som 2-åring.
13. Monsun (S) – hingst ved Password – Voyance
Interessant afstamning. Faderen er fransk og ligger nr 9. med sin første årgang (født 2009 i Frankrig. Moderen, der er søster til selveste Coktail Jet, har tidligere født den gode Fayence (Daguet Rapide) 1.12.0.Som svenskregistreret kan ejer få en præmie på 20.000 SEK, hvis Monsun går Premieløb som 2-åring.
Video klik her
14. Adyton Flame – hingst ved Coktail Jet – Heartstone
Coktail Jet er en af Europas mest populære hingste og fader til utallige topheste. På Deauville-auktionen kostede hans åringer over 500.000 kroner i snit! Moderen har tidl. født bl.a. de løbsaktuelle Rising Flame og Passion Flame, der er ¾ brødre til Adyton Flame. En helsøster til ham, Wonder Flame er godkendt i prøveløb i 1.21.3/21000 m.
15. Allmymoney – hingst v. Magiccarpetride US – Etolia Jet
Magiccarpetride US er ¾ broder til Copenhagen Cup-vinderen, dobbeltmillionæren m.m. Wishing Stone samt til Make it Happen, der er avlshingst i Sverige. Moderen var en meget hurtig hoppe, der tjente over 300.000 kroner.
16. Ares – hingst ved Chipmate – Athene Trøjborg
Chipmate har virket i dansk og norsk traveravl og er fader til bl.a. Mars 1.11.7 – 1.5 mio, No Fear Elkær, Niller, Rambo Flex, Rolf Lynghøj, Rositta May m.fl.Moderen har været et sikkert kort i avlen og er bl.a. moder til Raisa, der vandt Grand Circle 4 års Hoppe Championat og var nummer 2 i Hoppe Derby.
17. Arthur Toft – hingst ved Great Challenger – Oline Toft
Her har du chancen for at sikre dig en hingst ud af samme hoppelinje, som Derbyvinderen Stand and Deliver! Faderen Great Challenger leverer fine afkom og var avlschampion i fjor. Dette er moderens første afkom.
18. Attack Photo – hingst v. S’s Photo – Moneypenny
Selv om moderlinjen er danskfødt i to led, så er der tale om en ren amerikansk traver. SJ’s Photo har for længst slået sit navn fast som en af sportens allerbedste avlshingste og moderlinjen indeholder mange fine heste. Moneypenny var selv en god traver med rekord 1.13.8 og 175.000 kroner i indtjening. Dette er hendes første afkom.
19. Aunou VP – hoppe ved Buvetier d’Aunou – Line Bøg
A-årgangen er næstsidste årgang efter legendariske Buvetier d’Aunou, der er blevet linjedannende i europæisk traveravl gennem sønner som Ganymede, Juliano Star, Gobernador m.fl.Moderen var en fin væddeløber med rekord 1.14.4 – 225.350 kroner – hun var Valley Victory som farfar.
20. Auro Olympic – hoppe ved ENS Snapshot – Iamthequeen
Krydset Ens Snasphot på en Buckfinder-hoppe har bl.a. givet den nyttige Pleasure Again 1.14.3 samt Toreadoren, der nyligt debuterede med sejr. Afstamningen er i øvrigt 100% amerikansk.
Fik du ikke læst:
Præsentationen af katalognumre 1-10 – så klik her
Og kataloget kun du se på dette link – klik her