9. sejr til Overture F H
Den danske hoppe, Overure F H vandt i aftes sin sejr nummer 9 i karriestart nummer 60 på Drammen-banen i Norge.
Overture FH, der indledte sin karriere i Sverige, men siden kom i træning i Danmark hos såvel Magnus Ladegaard som Axel Jacobsen, er nu i træning hos Odd Arne Sagholen, der har flere danske heste i sin stald.
I aftes var Overture F H til start i et monteløb, og akkurat som sidst den var ude i denne disciplin blev det til sejr.
Nu i 1.16.6a/2100 m – der var 16.000 kroner i førstepræmie.
Overture FH, der har det amerikanske speed fænomen C R Commando som fader, er mest vindende afkom efter Hoppe Derbyvinderen Bonita L.
Med mandagens sejr har Overture FH, der som navnet indikerer er opdrættet af Stutteri de Fønss, nu tjent 398.034 kroner.