11 feb2012
87.000 kr. til Oracle
I lørdagens Quintetløb på Vincennes blev Junge-familiens opdræt, Oracle med Franck Nivard nummer tre, og det gav 11.700 Euro eller næsten 87.000 kroner.
Oracle (Ganymede) var dog først femte over mål, men førende Quinoa du Gers galoperede sejren væk med 50 meter igen, og dommerkomiteen diskvalficerede Rambo Jet, der var tredje over mål for urent trav.
Og så var der en tredjepræmie til Oracle, der noteredes for 1.13.2a/2100 m – der var et dejligt plads-odds på 4.70 på Ganymede-sønnen.
Oracle ejes og trænes af Stefan Melander.
Løbet vandtes af outsideren Pomerol de Laumac (Vikings Way) med Jos Verbeeck i 1.13.1 – der var 45.000 Euro i førstepræmie.