650 hopper til Dubois-Hingste
INFOTAINMENT
650 hopper til Dubois-Hingste
År efter år er interessen for at benytte de gode avlshingste fra familien Dubois i Frankrig blevet større og større i takt med afkommenes flotte resultater, og i år har den danske agent, Travdiscount for Dubois-hingstene ekspederet sæd til ikke færee end 650 hopper
-Vi har nu arbejdet sammen med Dubois-familien i 10 år, og dette er det absolut bedste år vi nogensinde har haft, siger Preben Sørensen fra Travdiscount.
Travdiscount repræsenterer ikke kun Duboishingst.eu i Danmark, men også i Holland, Finland, Norge og Sverige.
-På det svenske marked er Love You, Sam Bourbon, Prodigious og Royal Dream full booked, og vi kunne have solgt mange flere portioner sæd på Prodigious, Royal Dream og Sam Bourbon, men har desværre ikke hat mulighed for at kunne skaffe yderligere sæd.
-Love You er vor populæreste hingst, og der er stor efterspørgsel efter ham overalt. Han har jo også haft nogle flotte sæsoner, der i år er nået et foreløbigt højdepunkt med Royal Dream’s sejr i Prix d’Amerique og Nahar’s sejr i Elitloppet, siger Preben Sørensen videre.
– Sam Bourbon ser ud til at blive meget populær – hans afkom solgte godt på Kriterieauktionen i Stockholm i fjor, hvor han toppede med en gennemsnitspris 160.714 SEK.
– Hans ældste afkom er to år i år, og i Frankrig ligger Sam Bourbon klart i spids med flest godkendte afkom, siger Preben Sørensen.
-Vi tror, at interessen holder sig for Dubois-hingstene – vi er allerede begyndt at modtage bookinger på nogle af de hingste, der var fuldt bookede i denne sæson, slutter Preben Sørensen