54 heste i Kriteriumsprøverne
Nu starter nedtællingen til 3-åringers største løb, Dansk Trav Kriterium. På søndag køres der Kriteriumsprøver på Charlottenund Travbane og 54 3-åringer, 28 hingste og 26 hopper vil forsøge at kvalificere sig til Kriterieløbene, der afvikles søndag den 6. oktober.
Der er besøg af Jean Pierre Dubois fra Frankrig med den fantastiske hoppe Tast of Bourbon, der starter i den tredje Hoppeprøve.
Foto Gerard Forni
Tast of Bourbon (foto) er efter Donato Hanover – Qualita Bourbon og har således en af verdens bedste afstamninger.
Hun ser da også ud til at leve op til det, idet hun foreløbig har tjent næsten 800.000 kroner og sat rekord 1.11.6 i seks starter.
3 Tumble Dust ved sejr i Sverige. Foto Kanal 75.
En anden af T-årgangens topheste er Tomas Malmqvist-trænede Tumble Dust, der køres af Johnny Takter og den er til start i den tredje åbne Kriteriumsprøve.
Tumble Dust er med en indtjening over 1 million kroner årgangens hidtil mest vindende hest, og han er hurtigste hingst med 1.12.3 sat på en tredjeplads i E3-finalen.
Fra hver af Kriteriumsprøverne går de tre bedst placerede samt den højst rangerede fjerdehest i pointsberegningen videre til hhv. Dansk Trav Kriterium eller Dansk Hoppe Kriterium.
Du kan downloade programopstillingerne til løbsdagen på dette link- klik her
Præmiesummerne er i år følgende:
I Dansk Trav Kriterium 2013 løbes der om 585.000 kr. med følgende fordeling: (292.500-117.000-70.000-1.000-35.000-29.500).
I Dansk Hoppe Kriterium 2013 er der 315.000 kr. på højkant. Disse fordeles således: (157.500-63.000-37.500-22.000-19.000-16.000).
I fjor var der 710.000 kroner i Dansk Trav Kriterium med 355.000 kroner til vinderen, mens der var 192.500 kroner til vinderen.
Altså en væsentlig nedgang i forhold til i fjor, men ikke uventet.
S-årgangen havde 821 føl – T-årgangen 666 – altså en nedgang på 19%.