50.000 kr. på Laurel America!
Når Car-Center Racetrack ved Nykøbing F i aften har løb vil banens netværksgruppe Horsebusiness spille i alt 50.000 kroner på Laurel America.
Laurel America med Rene Kjær er til start i løbet om Hesteejerpokalen og trods 40 meters tillæg er den italienskfødte hoppe storfavorit.
Og det har så fået netværksgruppen til at satse de 50.000 kroner på hende så odds på feltets øvrige heste kan blive større.
Nu er der ikke noget egentlig modbud til Laurel America i løbet, for hun er flere klasser over konkurrenterne,
Løbet byder på et gensyn med Younvarenneeden, der var i træning hos Bent Svendsen, hvor den vandt fem imponerende sejre. Derefter blev den solgt til Sverige, hvor den fortsatte hos Joakim Løvgren, der vandt to løb der tilsammen gav 150.000 SEK i præmier.
Den startede yderligere en gang – og vi er tilbage i 2010 – hvor Johnny Takter kørte den, hvor den blev nummer syv.
Det er altså tre år siden, at Youngvarenneeden har startet i løb, og i et prøveløb på Halmstad den 1. april var den nummer fem i 1.19.5/2140 m – vinderen løb 1.18.1 fra 20 meter tillæg.
Youngvarenneeden er blevet handlet flere gange i Sverige – senest i februar i år.
I 7. løb er der gensyn med Årets hest på banen, Look Again med Sune Hansen, hvor den er godt inde med 142.000 kroner i startpræmiesum – loftet er 150.000 kroner.
Du kan downloade baneprogrammet på dette link – klik her