5. løb: Bibi Kievitshof
Hollandsk dobbeltsejrsejr i Taroks Mindeløb, hvor Hugo Langeweg-trænede Bibi Kievitshof (Goetmals Wood) i en tæt opløbskamp henviste Bronsvlinder og Ray-Ban til de sekundære placeringer.
Bibi Kievitshof blev taget roligt fra start, hvor Ray-Ban tog spids med Rambo Flex nærmest, mens der var galop for næstfavoritten Rarely Ordinary, der hurtigt blev diskvalificeret.
Første 500 meter gik efter 1.12,8 og kilometeren efter 1.14,0 – samtidig gik Rene Kjær ud i andet spor med Rambo Flex, hvilket gav perfekt andet par udvendig til den senere vinder.
Med ca. 550 meter tilbage blev Bibi Kievitshof sendt afsted i tredje spor.
Ray-Ban forsvarede sig tappert, men Bibi Kievitshof var stærkest og kunne også afvise angreb fra en fint afsluttende Bronsvlinder, der kom tæt på til slut – begge heste fik noteret tiden 1.14,6a/2000 meter.
Sejren var Bibi Kievitshofs tredje på stribe og fjerde sejr i alt i fem starter.
– Jeg havde talt med Hugo, som sagde at hesten er vældig stærk og har en god indstilling. Jeg havde ikke regnet med at det skulle blive så hårdt, men hesten viste hun var bedst i løbet og stred flot, sagde Erik Adielsson.