Pirat Kragelund fra start til mål
Pirat Kragelund (Gounod) sikker i Knud Jensen & Søns 4-års Mesterskab på Bornholms Brand Park efter føring hele vejen.
Rene Kjær kørte direkte til spids da startvognen slap feltet og tog spids foran Penny Lane Dryad med Prins Amos i dødens og Final Delivery i andet par udvendig.
Promise Spring fik tredje par udvendig fra start, men efter ca. 900 meter gik Lars-Erik Kaas ud i tredje spor og samtidig med at kilometeren blev passeret efter 1.22 kom næstfavoritten frem til dødens.
På bagerste langside blev tempoet skruet i vejret og Pirat Kragelund holdt hele vejen til mål til rimelig sikker sejr foran Promise Spring, der gik et topløb fra dødens og var “stor” i nederlaget – begge heste fik noteret tiden 1.21,4a/2440 meter.
Tredjepladsen til outsideren Penny Lane Dryad, der fik max. uddeling efter et løb i ryg på den førende hele rejsen.
Pirat Kragelund ejes af Claus & Ritva Andersson – førstnævnte står for den daglige træning og der var 10.000 kroner til vinderen, der tog sin fjerde sæsonsejr i syv starter.
V5-resultat:
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 7 | Naomi S H | Martin Sjøholm Jense | 4,10 | 97 | – |
2 | 2 | Kimø Johannesro | Gerrit Gommans | 7,54 | 495 | – |
3 | 3 | King Of The Park | Lars-Erik Kaas | 4,30 | 920 | – |
4 | 6 | Stopsigns First | Stefan Lind-Holm | 8,75 | 5525 | 11 |
5 | 3 | Pirat Kragelund | Rene Kjær | 2,37 | – | |
![]() | ||||||
Gevinster for 5 afdelinger rigtige. Antal rækker: 11 Gevinst: 7.032 kr |
Ny sejr til Hector Brogård
Aftenens hurtigklasseløb gav den ventede sejr til Stefan Lind-Holm med Hector Brogård (Speedy Herve), der sejrede foran Flamboyant N og Hebron West.
“Skipper” var også på pletten med Stopsigns First (Smok’n Lantern) i tiden 1.21,7/2120 meter.