4. løb: Bonnies Maggie
Hoppe Derbyvinderen Peak Performance skuffede efter syv sejre på stribe og galoperede i mål. Bonnie Maggie (Smasher) med Frederik Persson sikker efter føring fra start til mål.
Ikke uventet var Bonnies Maggie hurtigst afsted fra start og Peak Performance kom på første langside frem som første hest i andet spor – præcis det scenarie som man havde ventet.
Første 500 meter gik efter 1.12,2 og kilometeren efter 1.13,9.
Med ca. 600 meter igen begyndte Frederik Persson at minde sin hest om opgaven, mens Steen Juul stadig sad med stramme liner bag Peak Performance, men da feltet gik ind på opløbet var der reelt kun én hest på banen og Bonnies Maggie holdt farten til rimelig sikker sejr i tiden 1.13,9a/2000 meter foran Prada Cloc, der sluttede rigtig fint af uden dog for alvor at true vinderen.
Peak Performance galoperede 100 meter fra mål som en slået hest.
– Han var fantastisk fin og fik let spidsen. Hun er vældig starthurtig og fungerer klart bedst i spids, sagde Halmstad-træneren Frederik Persson, der først og fremmest er kendt som manden bag sejrshesten Viola Silas (1.10,9a-6.460.000 SEK/22 sejre).