3 x 2 på Fyn
To kuske og en følhoppe kunne hver især noteres for to sejre på Fyens Væddeløbsbane lørdag aften, hvor den samlede omsætning på grund af få heste i løbene sank til små 2.7 mio. kroner.
Lokale Ole Bender var den første der doublede, da han vandt i 2. løb med Troja Cæsar (Lets Go) og derefter i 5. løb med Sugar KD (Great Challenger)
Sugar KD har Wonder KD som moder, og hun havde endnu et afkom på vinderpladsen, idet formkusken Anders Pedersen vandt med Phantom KD, der også er efter Great Challenger.
Wonder K D (Shane T Hanover) fik 11 afkom, hvoraf Kejser KD (Action Hall), der er solgt til Norge har været den klart bedste.
12 år gammel starter Kejser K D fortsat, og den har i januar vundet i 1.12.a/1609 m!
Kejser KD har rekord 1.11.1 og har tjent 1.7 mio. krober.
Wonder KD, der nu er død, fik sit sidste afkom i 2011 – det er en helsøster til Phantom KD og Sugar KD, der hedder Victory DM.
Apropos Great Challenger så havde den ud over KD-hestene endnu en vinder i aftes på Fyn, nemlig Stella, som Henrik Lønborg kørte til sejr.
Flemming Jensen lavede også en double, idet han overraskende vandt hurtigløbet med Tærnan (Mr Pine Chip), der let holdt Randi Bork med Birger Jørgensen bag sig. Vinderodds for Jensen: 11.29 – sjældent!
Anden Flemming Jensen-sejr blev signeret med Ronaldo Solace (Inferno Lavec), der holdt sejrshesten Rocky Egedal med Birger Jørgensen bag sig. Vindertid 1.14.2a/1640 m.
Det var første start for Ronaldo Solace siden november måned. Hesten har været på salgslisten i et godt stykke tid, men er endnu ikke blevet solgt.
Måske sker det efter lørdagens sejr?
Fra de fynske løb noterer vi også, at Skive-amatøren Jan M. Rasmussen, der i øvrigt er fynbo, fortsat holder den fine form på sine heste, og nu vandt med Pick’n Roll ((Royal Prestige). Det var dens tredje sejr i fire starter i år.
Jan M Rasmussen havde også son anden hest, Stickittothem med til Odense, og den blev han nummer tre med.
I ni starter har Jan M Rasmussen foreløbigt vundet fem sejre, tre anden og en tredjeplads i år.
Fornemt!
Det var også fornemt at 75-årige Kurt Larsen efter et smørløb kunne vinde sin første sejr efter at være vendt tilbage i de aktives rækker.
Kurt Larsen sad bag Golden Stardust (Starchip Entrprise) – i øvrigt meget passende navn på en travhest, der ejes og køres af en amatørkusk, der gennem mange årene har haft mange fine heste!
Og så er der det med omsætningen!
I de ni løb blev der ifølge trav.dk omsat for 2.680.983 kroner.
Få heste – og Dansk Melodi Grand Prix – også i Odense i aftes var vel forklaringen.