200.000 kroner i V5-gevinst i Aalborg
Det var ikke så tosset at være V5-spiller i Aalborg her til aften. I hvert fald ikke hvis man kunne finde kombinationen 6-2-2-7-13. Denne kombination udbetalte nemlig 200.000 kroner.
V5-1 gik til Mester Trøjborg (Earthquake), der for Finn M. Lassen sluttede godt af over den sidste halvbane.
Undervejs anlagde Birger Jørgensen et højt tempo bag Let’s Go.
De første 1000 meter blev således afviklet efter 1.15,6.
I vinderhullet lå Pastthegate. Denne blev trukket ud til angreb ind mod sidste sving. Her lignede hesten vinderen, men kort efter løb den pludselig ud i fejl. Samtidig angreb Finn M. Lassen med Mester Trøjborg. Parret kom frem udvendigt på Let’s Go midt på opløbet, og uden det store besvær forsatte de til sikker sejr i den flotte vindertid 1.15,2/2120 meter.
Let’s Go holdt flot ved til andenpladsen, mens Phone tog sig af tredjepladsen.
Ejer Delotek A B fik 7.500 kroner for sejren.
Mester Trøjborg
V5-2 blev vundet af Princess Tulsbjerg, der efter offensiv styring fra Christian Lindhardt kunne vinde fra spids.
Axwill-datteren havde ikke startet siden oktober måned, men hun var tilbage i bedste forfatning, og sejrede enkelt i tiden 1.16,3a/1600 meter.
Princess Tulsbjerg fik ingenting foræret, idet hun blev presset hårdt udvendigt de første 500 (1.13,3) af Prisesse Ulkær.
Pan Hastrup kom i angreb med 500 meter igen, men denne blev hængende i tredje spor, og måtte til slut tage til takke med en fjerdeplads.
Andenpladsen gik til Oline Hastrup, der aldrig fik chancen fra vinderhullet. Tredjepladsen gik til en stærkt gående Princess Tulsbjerg – der holdt flot ved efter et hårdt løb i dødens.
Ejer Stald E.H.J.K Tulsbjerg fik 7.500 kroner for sejren.
Princess Tulsbjerg
V5-3 blev vundet af Ramasjang (Earthquake), der tegner til noget stort.
Open Way gik direkte til spids, mens Ramasjang blev taget roligt af Birger Jørgensen. Efter 500 meter blev Ramasjang sendt frem i angreb, og 3-åringen fløj til spids.
De første 1000 meter gik efter 1.19,3.
Hele tiden var Ramasjang i front med et par længder, og da hesten passerede målstregen, var den fem- seks længder fri af feltet. Vindertiden blev 1.18,1/2100 meter.
Oppådut Kvindbjerg kom i angreb midt i sidste sving. Det bragte den andenpladsen kort før Open Way.
Ejer Søndermarksgaard fik 7.500 kroner for sejren.
Ramasjang
V5-4 blev vundet af Papaya P (Gill’s Victory) i et seværdigt opgør.
Kort efter start tog Monroe Ås (s) om føringen. Anders Pedersen var også godt med fra start, og ud af første sving pressede han sig til spids Papaya P. Siden kom Malou Elholm frem i dødens. Denne slap kort efter til Opera Vang. Stærke Osandra Game kom i angreb efter 750 meters kørsel, og da der manglede en omgang, var denne fremme udvendigt. Ned af sidste langside sendte Flemming Jensen favoritten No Hands i angreb. Parret fik tredje spor rundt sidste sving, men da hestene kom ind på lige bane, lignede No Hands vinderen. Jensen havde dog ikke helt styr på førende Papaya P, som blev holdt godt i gang af Anders Pedersen. Papaya P stred til stregen, og vandt med hoved før en klart godkendt No Hands. Tredjepladsen gik til Glamour Cheval (s), der fandt plads i opløbet.
Ejer Verner Pedersen fik 10.000 kroner for sejren.
Papaya D
V5-5 gik til Ophoto Brogård (øverste foto) efter en stærk indsats.
Da hestene blev sendt af sted til V5-finalen, var der hård kamp om føringen. Patrik holdt forbenene fremme, og kunne afvise New Hill. De første 500 meter gik efter 1.16,9. Odina Collett fandt vinderhullet.
Nede fra tillægsvolterne havde hestene fået fine starter. Pine Song (s) angreb med 1200 til mål, men gik kort efter ned i andet par udvendigt. Ophoto Brogård havnede derfor udvendigt uden ryg, men det virkede blot som en fordel for den stærke S.J.’s Photo-søn. Ophoto Brogård stred helt til stregen for Bent Svendsen, og vandt til slut sikkert med et par længder.
Der var sten hårdkamp om andenpladsen, som faldt ud til fordel for Patrik kort før Odina Collett.
Ejer Stutteri Brogård fik 7.500 kroner for sejren.
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 6 | Mester Trøjborg | Finn M. Lassen | 9,23 | 336 | – |
2 | 2 | Princess Tulsbjerg | Christian Lindhardt | 31,50 | 2315 | – |
3 | 2 | Ramasjang | Birger Jørgensen | 2,67 | 3125 | 13 |
4 | 7 | Papaya P | Anders Pedersen | 13,55 | 15628 | – |
5 | 13 | Ophoto Brogård | Bent Svendsen | 8,01 | – | |
![]() |
||||||
Gevinster for 5 afdelinger rigtige. Antal rækker: 1 Gevinst: 200.000 kr |
Dagens hovedbegivenhed, “Energi Nord løbet”, et 3-års løb, gik til Repay Merci (Offshore Dream), der efter tre starter stadig er ubesejret.
Fra start var der ellers ikke meget der tyede på, at sejren skulle tilfalde Bjørn Kolsruds hest. Spidsen blev indtaget af Rasmus Pilbro. Denne fik Rasmine Vang i ryg. Efter 400 meter kom Knud Mønster frem udvendigt med Repay Merci. De første 500 meter gik efter 1.15,5.
Robis Pele fangede andet par udvendigt, mens Ronaldo Blåbjerg sad i tredje par indvendigt.
Kilometeren blev rundet på 1.18,3
Ned af sidste langside øgede Repay Merci presset på den førende Rasmus Pilbro. Det betød at Robis Pele havde svært ved at holde ryggen. I sidste sving kom hullet som på bestilling til Rasmine Vang, men hun havde ikke de fornødne kræfter sparet, og måtte til slut nøjes med en tredjeplads. Ronaldo Blåbjerg kom fri fra inderbanen, og tog kampen op mod Repay Merci, men den topafstammede 3-åring ville ikke gi sig, og strakte på sig hele vejen ind over mål. Herligt væddeløb!
Bjørn Kolsrud fik – udover ærespræmier – 12.500 kroner for sejren, og Repay Merci har nu tjent 47.500 kroner. Der venter denne stærke hest en spændende fremtid …