200.000 kr til V5-spiller i Skive
Orlando med Morten Friis ødelagde mange spilleres V5-drømme med en sikker sejr i 1. afd. Foto: Flemming Andersen
Allerede efter 4. afdeling var én spiller sikker på at have den rigtige V5-kombinationen på Skive – men spørgsmålet var om han skulle dele puljen og få små 37.000 kroner – eller være alene og får garanti-puljen på 200.000 kroner.
Kun to kuponer levede i V5-spillet efter 4. afdeling – den ene havde favoritten Rositta Reerstrup ugarderet i sidste afdeling.
Den anden kupon havde bare – alle.
Rositta Reerstrup havde udspillet sin rolle i sidste sving, og så var det for den anden spiller sådan set lige meget, hvem der vandt – han/hun var sikker på gevinst.
Det blev Aalborg-hesten Priska (ENS Snapshot) med Christian Lindhart, der sejrede til odds 6.80.
Når man sidder og kigger på V5-resultatet så kan det være lidt svært at forstå, at der kun var en enkelt række, der kom hele vejen igennem.
Ganske vist svigtede omgangens største favorit, Pluto K K (86%) i 1. afdeling, og det var i stedet Orlando (King Conch) med Morten Friis, der sejrede – afkrydset på 12% og til odds 15.54.
Udgangsværdien blev på 554 kroner,
Morten Friis fulgte op i det følgende løb med en mindre overraskelse i form af Precious Spring (Storstadsbusen) – det var en til 30%, og så var V5-værdien oppe på 1.481 kr.
Morten Friis var ude efter et hat-trick, og var i spids med Obelix Mølgård i den følgende afdeling.
Fra start forsøgte Bent Svendsen med Pikant Brogård at få spids, og der blev lagt fra land i 1.11.2/500 m.
Så trak Svendsen sig ned i ryg, og det skulle vise sig at være en god ide.
Ind i opløbet dykkede Pikant Brogård (Gigant Neo) ned i open stretch, og gik forbi Obelix Mølgård til sejr.
Og så var V5-værdien oppe på 5.584 kroner.
Pikant Brogård med Bent Svendsen snød Morten Friis for et hattrick. Foto Flemming Andersen
I 4. afdeling var Ocitta Jetset med John Friis favorit i V5-spillet, men den var svag på dagen, og i stedet kunne O’Donna Byrds (Mastery) med Peter Rasmussen, der var tredjefavorit, tage stikket hjem.
Og så var der kun 2 spillere tilbage – hver kupon havde en værdi af 36.296 kr.
Og hvordan det siden gik, har vi skrevet om.
Der var stort besøg på Skive Trav denne aften, idet man for første gang arrangerede Ladies Night.
De mange nye besøgende havde en fin aften. De bidrog vel også lidt til at omsætningen blev ganske pæn med 366.830 kroner.
V5-spil, 3.-7. løb, omsat: 117.087 DKK. Opdateret kl. 22:15 | ||||||
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 5 | Orlando | Morten Friis | 15,54 | 554 | – |
2 | 4 | Precious Spring | Morten Friis | 7,07 | 1481 | 5 |
3 | 4 | Pikant Brogård | Bent Svendsen | 5,74 | 5584 | 3 |
4 | 1 | O’donna Byrds | Peter Rasmussen | 5,99 | 36296 | – |
5 | 10 | Priska | Christian Lindhardt | 6,80 | 4 | |
![]() | ||||||
Gevinster for 5 afdelinger rigtige. Antal rækker: 1 Gevinst: 200.000 kr | ||||||
Reserveheste rækkefølge: Afd. 2: 1, 3, 7, 4, 5, 2, 8, 6, 9 Afd. 3: 2, 7, 4, 5, 1, 8, 6, 3 Afd. 5: 10, 2, 1, 9, 7, 6, 4, 3, 8, 12, 5, 11 |