07 feb2014
2. sejr i træk til Rawel the Great
Gills Victory-sønnen Rawel the Great, der i september måned blev solgt til Norge, er kommet godt fra start i 2014. Torsdag aften vandt den årets anden sejr i lige så mange starter.
Rawel the Great, der er opdrættet af Niels Ole Højer og er efter Gills Victory – Flisbeth, var til start på Bergen Travpark, hvor den sejrede sikkert for Øyvind Austevoll i 1.18.2a/2100 m – præmie 15.000 kroner.
Det var tredje sejr til Rawel the Great siden salget til Norge.