2-årig debutant i 1.12.2
Den amerikanske 2-årige hoppe, Cooler Schooner debuterede fredag på 1000 meter banen, Harrahs Philaldephia (tidl. Chester) med sejr i fornemme 1.12.2!
Cooler Schooner er efter Broadway Hall – Pine Schooner v. Pine Chip og er dermed helsøster til Hambletonian Oaks- og Breeders Crown-vinderen Broadway Schooner 1.10.6 – 885.933 dollars.
Cooler Schooner må være en af tidernes hurtigste 2-årige debut-vindere – og så skal det også tages i betragtning, at Harrahs-banen ikke er en af USA’s hurtigste baner.
Cooler Schooner trænes af Jim Campbell og blev kørt af broderen John Campbell.
Hun var i spids fra start og sejrede foran Chocolate Day (Chocolatier) med Andy Miller i 1.12.3, mens Kapow Hanover (Explosive Matter) med Tim Tetrick besatte tredjepladsen i 1.12.7.
Cooler Schooner ejes og er opdrættet af Jules Siegels Fashion Farm.