153.405 kroner i V5-gevinst
Inden sidste afdeling af V5-spillet var værdien 3.474 kroner, men så bombede Albin Sign med Flemming Larsen til næsten 36 gange pengene – og så blev gevinsten på 153.405 kroner.
Der var ikke noget at sige til at Albin Sign stod til 36 gange pengene. Ja, snarere kunne man synes, at den burde stå endnu højere!
Den svenskfødte hest havde ikke vundet et løb siden den 24. november 2011 – altså for omkring 14 måneder siden, og i fjor tjente den blot 6.700 koner i 17 starter.
Selv om den gik pænt senest på en fjerdeplads, så var det jo afgjort ikke en hest, der kunne tillægges de største chancer.
Men Fleming Larsen satsede fra start og tog spids, og forsvarede denne undervejs.
I opløbet var der ingen, der kunne true parret, der sejrede sikkert i 1.14.7a/2000 m.
For Flemming Larsen var det årets anden staldsejr i blot 7 starter, så året er startet flot for træneren, der har domicil i Græsted i Nordsjælland.
Og pudsigt nok så er løbets ærespræmiegiver, Kim Typp Nielsen fra Polar Pulsmåler en af Flemming Larsens trofaste hesteejere!
V5-spil, 3.-7. løb, omsat: 787.431 DKK. Opdateret kl. 17:14 | ||||||
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 6 | Canavaro As | Conrad Lugauer | 1,79 | 44 | 5 |
2 | 10 | Perfect One | Rene Kjær | 3,48 | 220 | – |
3 | 9 | Chippen Rollax | Nicolaj Andersen | 8,18 | 1420 | 5,12 |
4 | 9 | Coverboy Tooma | Jeppe Juel | 6,08 | 3474 | – |
5 | 1 | Albin Sign | Flemming Larsen | 35,80 | 153405 | – |
![]() |
||||||
Gevinster for 5 afdelinger rigtige. Antal rækker: 3,34 Gevinst: 153.405 kr |