150 til Åbent Hus
Omkring 150 travinteresserede lagde lørdag eftermiddag vejen forbi Hovhedegård, hvor Opdrætterforeningen i samarbejde med Jeanette og Kaj Jensen holdt Åbent Hus.
Der var lejlighed til at de nye hingste, som Opdrætterforeningen tilbyder i år, nemlig Blue Mac Lad og Digger Crown samt hilse på gamle kendinge som Great Challenger, Chipmate og Victor Victor.
Hingstene så blændende ud selv om vejret drillede, da de skulle vises uden for – og som tidligere var det Vagn Honum, der præsenterede dem.
Ikke kun danske travinteresserede havde fundet vej til Hovhedegård – en minibus med nordmænd var også på plads.
Der blev serveret masser af varm kaffe og blødt brød og senere grillet svinekam.
Kaj Jensen byder velkommen, mens hustruen Jeanette Jensen ser til. Foto Klavs Krabbe Møller