01 jun2013
14 nye amatører på vej i Aalborg
På NKI Racing Arena i Aalborg har man netop indledt licens-undervisningen og ikke færre end 14 personer har tilmeldt sig.
Det er Johnni Olsen der forestår undervisningen, der blev indledt i onsdags.
-Det er glædeligt at se så mange nye ansigter og det kan måske indikere at der stadig er håb for sportens fremtid. Vi kan efterhånden mærke at de unge mennesker fra IKAROS begynder at trænge sig på og være klar til at gå over til rigtige trav -og monteløb. Det er klart den rigtige fødekæde vi har startet og positivt er det at flere baner efterhånden ser ud til at følge efter nu, fortæller Søren Aaen fra Aalborg Hesteejerforening til banens hjemmeside.
Ikaros er banens ungdomsforening, hvor der køres og rides med og på ponyer.