14 møder Ready Cash
Kan Ready Cash også vinde det fjerde test-løb, Prix de Belgique?
Søndag eftermiddag afvikles Prix de Belgique på Vincennes – det sidste af de fire testløb for Prix d’Amerique.
Ready Cash (Indy de Vive) har vundet de fire første og selv om han har 25 meter tillæg, så bliver han utvivlsomt favorit igen på søndag.
I fjor vandtes løbet af svenske Maharjah (Viking Kronos) med Ôrjan Kihlström, og denne ekvipage er atter med på søndag, men i modsætning til i fjor har Maharajah nu 25 meters tillæg og samtidig må man vist sige, at formen er lidt dunkel.
Blandt spidshestene bliver det interessant at se, hvor langt Royal Dream (Love You) rækker – den har vist virkelig fin form i de seneste starter.
Elitlopps-vinderen Iceland (Scarlet Knight) skal for første gang køres af Jean Michel Bazire, der blev ledig, da norske Yarrah Boko blev slettet. Yarrah Boko skal i stedet starte i monteløbet Prix de Cornulier søndag den 22. januar.
Startlisten til Prix de Belgique ser således ud:
Præmiesum 120.000 Euro –
2850 m
1. Royal Dream – Jean Philippe Dubois
2. Queen’s Glory – Julien Dubois
3. Renomee d’Obret – Ph. Lambert
4. Quilon du Chatelet – A. Lenoir
5.The Best Madrik – Pierre Vercruysse
6. Roxane Griff — Eric Raffin
7. Rolling d’Heripre – Christophe Martens
8. Roc Meslois – Pierre Belloche
9. Iceland – Jean Michel Bazire
10. Perlando – Jos. Verbeeck
11. Orlando Sport – Sebastian Baude
2875 m
12. Lisa America – Dominik Locqueneux
13. Quaker Jet – Jean Etienne Dubois
14. Maharajah – Ôrjan Kihlström
15. Ready Cash – Franck Nivard