11. sæsonsejr til Michael Lønborg
Torsdag aften vandt træner Michael Lønborg sin 11. sæsonsejr i blot sin 69. start, Den 27-årige træner ses nu oftere i sulkyen – og det er der en grund til.
I 2010 kørte Michael Lønborg 188 gange og 23 sejre.
I 2011 var han til start 90 gange – og vandt 3 sejre og i fjor startede han kun 66 gange og vandt 5 sejre.
I aftes vandt Michael Lønborg sin 11. sæsonsejr i sin 69. start. Det skete på Åby Travet med Atmosfär Hornline (San Pellegrino) som han kørte for Aalborg-amatøren Søren Klitgaard.
– Årsagen til at jeg ikke har kørt så meget i periode er, at vi fik et barn, og at barnet var meget sygt i starten, fortæller Michael Lønborg. Derfor blev jeg hjemme for at styre stalden og lod andre køre staldens heste i løb.
– Nu går det heldigvis meget bedre, og det er derfor, at I ser mig meget mere i løbene igen.
Michael Lønborg har 36 heste på sin træningslisten, men nogen egentlig tophest har han efter sin egen mening ikke i stalden.
I fjor var det især Princess Photo (Super Photo Komos), der tegnede stalden med en indtjening på små 800.000 SEK.
– Og hun er på vej tilbage efter pause. Jeg forventer at starte hende om en måneds tid, siger Michael Lønborg.
Tilbage i stalden hos Michael Lønborg efter et ophold hos Åke Svanstedt er Orfeus Brodde (Good as Gold), der som 4-åring blandt andet vandt sprinterløb på Åbergs-dagen i 1.11.1.a/1609 m.
I år har Svanstedt startet den tre gange med en andenplads i sæsondebuten som resultat.
Nu er den tilbage hos Michael Lønborg, som forventer at starte den i stayerløbet på Derbydagen i Charlottenlund Travbane.
– Jeg skal lige have dyrlægen til at gennemgå ham og så håber jeg på, at han kan starte på derbydagen, slutter Michael Lønborg.
Michael Lønborg var i øvrigt ikke eneste danske vinder på Åby Travet i aftes.
3-årige Thengill (From Above), der er opdrættet af Peter Fog, vandt sin anden sejr i træk for Peter Untersteiner i 1.16.6.a/2140 m – præmie 25.000 SEK – her var Tip Chip (ENS Snasphot) med Kenneth Andersen uplaceret.