1.09.1 i 13 graders kulde
For øjeblikket er den østlige del af USA ramt af et kraftigt snevejr og hård kulde, men alligevel gennemførte man i aftes løbene på The Meadowlands og den 4-årige vallak, Sweet Justice blev årets hidtil hurtigste travhest, da den vandt i 1.09.1.
Sweet Justice har vist strålende form, og fredagens sejr var hans femte i træk.
Vindertiden 1.09.1 var en pæn forbedring af hans tidligere bedste notering på 1.09.7.
Sweet Justice har ikke været med i den amerikanske storløbs karussel, men har startet i Indiana. I november blev den solgt til en hesteejer ved The Meadowlands, som sendte den i træning hos Bruce Saunders.
Han har fundet et par ekstra gear hos Sweet Justice og i seks starter er det blevet til fem sejre og en tredjeplads
Sweet Justice er efter Justice Hall (Garland Lobell), er fortrinsvis har virket i avlen i Indiana – i 2013 stod den dog i Canada for 3.500 dollars.
Sweet Justice vinder med John Campbell i 1.09.1 foran Quick Deal med Yannicik Gingras. Gingras havde i øvrigt en flot aften med ikke mindre end 6 sejre. Lisa Photo.