100.000 NOK til Bo Westergård
Bo Westergaard var storfavorit med My Hapiness E.P. i Norsk Travkriterium Hoppeafdeling på Bjerke Travet søndag eftermiddag, men måtte se sig klart slået til en andenplads.
My Happiness E.P. (Credit Winner) var hurtigt i spids,og så ud til at skulle bestemme alt i løbet men da Bjørn Goop kom med Angelina BR(Angus Hall) i angreb efter kilometeren bkev My happiness E.P. meget hidsig.
Den bevarede føringen, men lå meget hårdt på biddet, mens Angelina BR kom ned i ryg.
Ind i opløbet trak Bjørn Goop den ud til angreb, og My Happiness E.P. kunne ikke svare – Angelina BR vandt meget sikkert i 1.15.3a/2100 m – ny rekord for løbet – førstepræmie 200.000 NOK.
My Happiness E.P, holdt andenpladsen i 1.16.2 – der var 100.000 NOK i præmie. Tredjeplads til Lovely on Line (Rite n Line) med Tom Erik Solberg i 1.16.2.
I Norsk Trav Kriterium, åben afdeling kørte Bo Westergaard I. D. Cann Gill (Rite on Line), der var havnet lidt dårligt til fra start med spor 8.
Westergaard satsede hårdt fra start, men nåede ikke helt frem – fandt dog siden plads i tredje par indvendigt
Storfavoritten Viking Frecel (Viking Kronos) med Vidar Hop var ude i en mægtig dyst om føringen med næstfavoritten Umbriel (Ganymede) med Bjørn Goop – de første 500 meter gik efter 1.09.7 og kilometeren efter 1.13.7.
Trods den hårde indledning kunne Viking Frecel sejre sikkert i 1.16.3a/2100 m – præmie 500.000 NOK foran J.T.s Crown (Buckaroo K) med Tom Erik Solberg i 1.16.6, mens Ricky Dun Dee (Love You) med Hans Chr. Holm bkev nummer tre i 1.16.7.
Vinderodds var 1.53
Bo Westergaard fandt fint vej ud på opløbshjørnet med I.D. Cann Gill, men lidt ind på lige bane galoperede den. Westergaard fik den ret hurtigt i trav, og parret fik lov til at beholde sjettepladsen i 1.17.0 til 45.000 NOK.