30 okt2011
1. løb: No For Sale
No For Sale (Remy S) med Cecilia Ahlborg overlegen i Swe/Dan Cup 2011 efter imponerende præstation.
Der var nok ikke mange, der havde regnet med at No For Sale skulle holde hele vejen hjem efter en åbning i 11-tempo de første 500 meter, men Cecilia Ahlborg fik dæmpet tempoet til 1.14/1000 meter.
Konkonkurrenterne gjorde hvad de kunne for at hænge på, men kom aldrig ind i løbet og i ensom majestæt passerede No For Sale målstregen som overlegen vinder i tiden 1.14,6a/2000 meter foran Mary Lou og Oak New.
– Hesten har mødt hård modstand på det seneste. Jeg regnede med en topchance, hvis den kunne holde sig rolig, sagde Cecilia Ahlborg, som tog årets tredje sejr.