TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Winston Sisa med ny kusk

af | Nyheder

Den danske Derbyvinder 2015, Winston Sisa er startmeldt til på onsdag på Enghien-banen i Paris og denne gang med en fransk topkusk.

Winston Sisa – får sin tredje start i år på onsdag,foto Burt Seeger

Det bliver tredje gang i år Winston Sisa (Ens Snapshot) skal starte, og forhåbentlig bliver tredje gang lykkens gang.

Første gang galoperende den fra start for Björn Goop og senest blev den forceret ude i sporene efter en startgalop af sin belgiske kusk, Rik Depuidt og sluttede uplaceret.

På onsdag er Winston Sisa startmeldt i Prix de la Porte de Versailles over 2150 meter auto på Enghien, og her skal han køres af Jean Philippe Monclin, der ligger nummer fem på kuske-listen i Frankrig med 81 sejre.

Monclin har bl.a. kørt Bird Parker og Dollar Marker for Philippe Allaire.

Startlisten er endnu ikke klar, men det ligger fast at der max kommer 11 heste til start og at Winston Sisa er sikret startplads i første række.