TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Wham Bam Boo klarede sig bedst

af | Nyheder

Blandt deltagerne på Åby Travet i aftes var tre danske 4-åringer, som der knyttes store forventninger til i år. Flemming Jensens Wham Bam Boo og Gordon Dahls Wishing Boy og Unik Tamsen.

Wham Bam Boo . som han så ud som åring.

Racer Bourbon-sønnen Wham Bam Boo . som han så ud som åring.

Med en startpræmiesum på 27.700 SEK og blot to starter bag sig, er Wham Bam Boo (Racer Bourbon) i gang med at vise at prisen på 100.000 kroner på Aalborg-auktionen i 2012 ikke var for høj.

I 3. løb var Wham Ba Boo med Flemming Jensen spillet til storfavorit.

Efter en rolig start sendte Flemming Jensen den frem udvendigt på den førende norske Support Attitude med Peter Untersteiner med 1000 meter tilbage. Opløbssvinget rundt var Support Attitude knækket, og Wham Bam Boo trak let fra til en meget sikker sejr i 1.16.9a/2140 m – præmie 30.000 SEK.

Wham Bam Boo er opdrættet af Bo Jondahl og ejes af Mona Zaremba,

Wishing Boy (ENS Snapshot), der er en af derby-årgangens etablerede stjerner, sæsondebuterede i Ragnar Thorngrens Minne med en førstepræmie på 100.000 SEK.

Fra start fik Steen Juul placeret den i inderbanen, og her den lå løbet igennem på en tredjeplads.

I opløbet kunne Wishing Boy ikke holde tempo, da førende Spartan Kronos (Muscle Hill) med Conrad Lugauer drog afsted – Spartan Kronos vandt sikkert i 1.14.0 foran outsideren Onceforall Face med Lutfi Kolgjini, der imidlertid galoperede i mål, hvorefter storfavoritten Sylvester America fik andenpladsen og Michelangelo Ås tredjepladsen, begge i 1.14.8.

Wishing Boy besatte fjerdepladsen i 1.15.0 –præmie 13.000 SEK.

Unik Tamsen (ENS Snapshot), som Steen Juul også kørte, fik en dårlig start og blev samtidig generet til galop ind i første sving. Længe lå den sidst i feltet, men sluttede ganske pænt af. Den endte lige uden for præmierækken i 1.16.1a/2140 m efter et løb, hvor den havde masser af utur.