TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

VM-løbet: Dem skal Slide so Easy møde

af | Nyheder

Siden tirsdag morgen,er der kommet ændringer i den gruppe af europæiske heste, der sammen med Slide so Easy skal til USA for at deltage i VM-løbet, The International Trot.

Twister Bi, der i fjor vandt VM-løbet på Yonkers Raceway i USA,. Kommer ikke til at forsvare sin sejr i årets udgave, lørdag den 13. oktober,

Twister Bi, der i begyndelsen af juli måned skiftede træner fra Jerry Riordan til Timo Nurmos, har meldt forfald.

Hesten har ikke startet siden den kom til Nurmos, og derfor ønsker man ikke at tage turen til USA.

Turen til USA foregår via fly fra den belgiske lufthaven, Liège, der er specielt indrettet til at afsende og modtage levende dyr.

Afrejsen sker den 3. oktober og går til JFK-lufthavnen i New York.

-Her har man nu indrettet en karantænestation, hvor de europæiske heste skal være i karantæne i to døgn, hvorefter de køres ud til Yonkers Raceway, hvor de opstaldes i en speciel afdeling, fortæller promotoren Klaus Koch.

-Som vallak kan Slide so Easy dog opstaldes ude på en træningscenter eller en gård, hvis man skulle ønske det. Det gjorde man i fjor med Tripolini VP, der stod hos træneren Paul Kelley i nærheden af Saratoga i staten New York, fortæller Klaus Koch videre.

Og hvem er det så, der skal følges med Slide so Easy på turen til New York:

ARAZI BOKO (SWE) der repræsenterer Italien

CRUZADO DELA NOCHE (USA) der repræsenterer Sverige

DREAMMOKO (FRA) der repræsenterer Holland

LIONEL (NOR) der repræsenterer Norge

PASTORE BOB (SWE) der repræsenterer Sverige

RINGO STARR TREB (ITA) der repræsenterer Italien

SLIDE SO EASY (DAN) der repræsenterer Danmark

UP AND QUICK (FRA) der repræsenterer Frankrig.

Fra Canada kommer Will Take Charge, mens Hannelore Hanover kan være et godt bud på en amerikansk deltager.

VM-løbet, The International Trot køres lørdag den 13. oktober på 800 meter-banen Yonkers Raceway, der ligger i bydelen Yonkers i New York.

Løbet, der køres over samme distance som Copenhagen Cup, 2011 meter  – 1 1-4 mile – har en samlet præmiesum på 1 million dollars – uplacerede heste modtager 37.500 dollars til dækning af rejse og ophold.

The International Trot blev første gang afviklet i 1959 på den nu nedlagte Roosevelt Raceway, hvor franske Jamin sejrede.

Efter Roosevelt lukkede overtog Yonkers løbet i 1988 og afviklede det til og med 1995, hvor svenske His Majestic med Stefan ”Tarzan” Melander sejrede.

I 2016 relancerede man The International Trot med en præmiesum på 1 millioner dollars på Yonkers.

Det år deltog Christian Lindhardt-trænede Tano Bork med John D. Campbell som kusk, men den galoperede uheldigvis i starten.

I fjor var det Tripolini VP med Jeppe Juel, der var udtaget til at repræsentere Danmark, og parret gjorde det flot med en fjerdeplads.