TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Viola K i sidste skridt

af | Nyheder

Der var spænding til det sidste i Trefor Grand Circle 3-års Hoppe Championatet på Billund Trav søndag eftermiddag. Efter et udvendigt løb så storfavoritten Whisper Line ud til at skulle vinde, men akkurat på målstregen nåede outsideren Viola K forbi.

Viola K kom med vinderform til Billund. Hun vandt for 14 dage siden på Lunden med sin træner Rene Jonassen i sulkyen,

Viola K kom med vinderform til Billund. Hun vandt for 14 dage siden på Lunden med sin træner Rene Jonassen i sulkyen,

Detr aldrig nogen dårlig ide at skygge en storfavorit undervejs, Og det va det Kasper k Andersen gjorde bag Rene Jonassen-trænede Viola K.

Kort efter start fandt han plads i ryg på Whisper Line, og der blev han til 100 meter fra mål

På bedste slalom-vis fandt han vej frem til målstregen, og fangede akkurat den tapre storfavorit, Whisper Line (Great Challenger), der havde ligget i dødens det meste af løbet.

Fra start var der galop for Victoria Sisa (ENS Snapshot) og selv om hun stillede sig i trav forholdsvis hurtigt, så var det kostbare meter hun mistede.

Vang (Lindy Lane) med Jeppe Juel tog spids, men blev efter 300 meter afløst af staldkammeraten Viola Vang (Lindy Lane) med Birger Jørgensen.

Og herefter kom Whisper Line med Peter Untersteiner frem i dødens.

Med 500 meter tilbage kom Victoria Sisa med Rene Kjær i angreb, og som et trespand med Viola Vang i inderbanen, Whisper Line i midten og Victoria Sisa udvendigt gik det rundt i opløbssvinget.

Og lige bagved var Viola K kommet frem.

Ned gennem opløbet fik Whisper Line overtaget, men da Victoria Sisa udvendigt faldt fra blev der plads til Viola K, der godt nok var lige ved at snuble,  men som holdt sig i trav  – og på en god afslutning nåede Viola K akkurat målstregen først.

Såvel Viola K som Whisper Line noteredes for 1.15.3a/1900 m.

Der var 120.000 kroner i førstepræmie til Viola K, der nu har tjent 291.750 kroner, hvad der gør hende til årgangens næstmest vindende hoppe.

Whisper Line, der fik 48.000 kroner, topper med 383.156 kroner.

Viola K er opdrættet af Hans Kurt Jensen og var udbudt på Derbyauktionen 2012, hvor hun imidlertid blev købt tilbage for 34.000 kroner.

Efter auktionen fik Rene Jonassen en handel i stand på vegne af sin svenske hesteejer, Grekos Helsekost, og det har ingen af dem fortrudt.

Viola K har nu vundet 6 sejre i 12 starter.

Viola K som åring

Viola K som åring

Moderen til Viola K er Farina K, der kommer ud af en af Hans Kurt Jensens ældste hoppestammer.

Stamhoppen er Mikkeline Ørnebjerg, der var født i 1996 og efter Miracle Hill – Gigi Kuno v. Kuno.

Mikkeline Ørnebjerg fik ikke færre end 18 afkom, af hvilke mange måske husker den gode Cimba K (født 1976), der tjente næsten en halv million kroner.

Mikkeline Ørnebjerg fik også Haifa K (Pay Dirt) 1.16.8a – 58.000 kr., der fik 13 afkom – bl.a. C Danbolig 1.14.6a. 311.250 kr. og Express K 1.13.6 – 448.650 kr.

Ustartede Farina K, der er moder til Viola K, er også et af Haifa Ks afkom.

Farina K (Lindy’s Crown) har foreløbig født otte føl med Viola K som den mest vindende, Over 100.000 kr har tre andre af hendes startberettigede seks afkom også klaret.

I år har Farina K født hoppeføl efter Dream Vacation.